Dette er en side med uddybende information om depressioner og angstlidelser, og om hvorledes disse lidelser effektivt lader sig behandle med tankefeltterapi. Det er således et appendix til www.elisabethaarup.dk, hvor du kan læse mere om denne behandlingsform, samt om den nyeste forskning, se tv-klip, læse interviews og artikler, casestories m.m.. Og frem for alt, læse om hvordan man på ekstremt kort tid, kan behandle sig ud af depressioner, angstlidelser, og alle de følelser som det indebærer.                                                                                                  

Mange hilsner
Elisabeth Aarup, psykoterapeut
www.elisabethaarup.dk

Tankefeltterapi er en enestående og særdeles veldokumenteret metode, til behandling af stress, angst og angstlidelser, depression, fobier, stress, chok, traumer, PTSD, ADHD, negative følelser og ubehagelige tilstande. Èn af årsagerne til at tankefeltterapi er så effektiv er, at man kan gå direkte ind og behandle på følelser. I modsætning til  psykoterapi og kognitive terapiformer, hvor man selv skal  bearbejde de svære følelser, gennem de erkendelser og indsigter man her får. Forskellen er, at et psykoterapeutisk forløb kan strække sig over meget lang tid, hvorimod et forløb med TFT typisk varer fem timer eller derunder.

Årsagerne til en depression kan være mange. Indenfor lægeverdenen arbejdede man tidligere med forskellige kliniske former for depression, eksogen depression og endogen depression. Her betegnede eksogen depression, en depression udløst af ydre forhold, hvor årsagerne skulle findes i omgivelserne, mens man ved endogen depression, forstod en depression primært udløst af psykiske forhold. I dag opererer man ikke med disse begreber længere. Den moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige centre  hjernen. Det kan ske på mange forskellige måder. Eksempelvis kan stress og forskellige psykologiske belastninger, vi er udsat for, påvirke denne balance og udløse en depression. Hvis belastningen er længerevarende, og man er specielt sårbar over for dette – hvilket kan være genetisk bestemt – kan tilstanden videreudvikle sig til depression. Andre tilstande, der kan bringe forvirring i hjernens funktion og derved medføre depressioner, er bestemte legemlige sygdomme, nogle medicintyper, samt visse misbrug. Fx kan misbrug af ecstacy fører til depression. Hvis man én gang har haft en depression, skal der meget mindre til at udløse det næste tilfælde, og til sidst kan depressionen komme næsten af sig selv.

Man ved også, at en depression kan skyldes mange faktorer på én gang, og at nogle mennesker er disponerede til at blive deprimerede, fordi lidelsen optræder i den nærmeste familie. Nogle mennesker bliver ramt af depression uden at man kan finde en ydre årsag. Nogle rammes af dyb depression fra den ene dag til den anden. Mange deprimerede har bærer rundt på dybe  følelsesmæssige fortrængninger, der på et tidspunkt kan give udslag i en depression. Disse kan man bærer rundt på i mange år, mere eller mindre bevidst, og så er det først, når man bliver deprimeret at man får øjnene op for nogle uheldige adfærdsmønstre, der kan have været medvirkende årsager. Man vil som oftest se at det både er ydre og indre faktorer der udløser en depression. Alligevel mener man, at der er visse forhold der øger risikoen for depression

En depression kan fx også skyldes en længerevarende periode med stress eller måske fordi man har mistet sit arbejde. Depression kan udløses af tab af nærmeste, som ved dødsfald eller skilsmisse. Man kan ikke overskue hverdagen, der er ikke rigtig noget der giver mening længere. En depression kan også udløses af en lang periode med mobning, eller som følge af svigt i barndommen, eller ubearbejdede traumer. Man ser at der er en forøget risiko for at blive ramt af depression, hvis man bor alene. Denne risiko stiger jo ældre man bliver. Man ser at en stor del af dem der får en blodprop i hjernen, får en efterfølgende depression. Her kommer depressionen som følge af en fysisk sygdom. 

Depression forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Det kan skyldes at kvinder har lettere ved at blive deprimerede end mænd, men det kan osse skyldes at kvinder har et andet forhold til deres følelsesliv, og at man derfor lettere opdager en depression hos kvinder. Kvinder kan osse være bedre til at søge hjælp end mænd. Nogle mænd med depression, tyr til alkohol som en slags selvbehandling. Der kan dertil forekomme mindre adfærdsændringer hos mænd, som man ellers ikke forbinder med depression.

Derudover er depressioner hyppigere hos ældre end hos yngre. Det er vigtigt at man har en særlig vågenhed overfor depression hos ældre af flere årsager: en depression kan skyldes en regulær sygdom, og skal således behandles. Depression kan osse være en bivirkning til medicin. Ældre er særlig udsatte i tilfælde af depression, da de er mere sårbare overfor de symptomer man ser ved depression. Det kan være manglende aktivitet eller at de holder på med at spise og drikke som de plejer. Man kan osse forveksle demens med depression. Dette skal osse behandles korrekt. Her er det  vigtigt at lægge mærke til  ændringer i den ældres væremåde, også selvom det ikke umiddelbart ligner depression.

Ligesom voksne kan børn osse blive deprimerede. Man har de senere år haft fokus på at børn kan udvikle depressioner. Depressioner kan være ”arvelige”, dvs man kan være disponeret for depression hvis ens far eller mor lider af det. Tal fra Psykiatrifonden viser, at hvis man har en forælder der lider af depression, er risikoen for at man selv bliver ramt  depression tre gange så høj. Ligeledes hvis man har en tvilling der har depression, stiger risikoen op til halvtreds procent, for at man selv udvikler depression. 

Også fysisk sygdom kan fører til depression. Selv vitaminmangel kan gøre én svag og forveksles med depression. Længere hospitalsindlæggelser eller alvorlige sygdomme kan  medføre depression., også selvom det ikke forbindes med selve sygdommen. Hertil ser man at bivirkninger ved forskellige medicinske præparater omfatter depression.

Indenfor den lægefaglige verden, er der bred enighed om at det kan være nødvendigt at behandle en depression medicinsk. Ligeså vigtigt er det dog, at man osse får kigget på de psykiske årsager til at man er blevet deprimeret.

Panikangst kommer typisk i anfald, og kommer som oftest meget pludseligt, uden forvarsel. Som regel opstår panikangst som følge af en længere periode med stress, en overbelastet psyke, eller hvis man er for dårlig til at sætte grænser og derfor konstant er under pres. Det kan osse være forårsaget af ubearbejdede og fortrængte følelsesmæssige blokeringer. Hos nogle kan det være svært at få øje på hvorfor de har fået angst.

Typiske symptomer ved et angstanfald, er voldsom hjertebanken, rysten, svedeture, smerter, kvalme og svimmelhed. Det kan føles som om man helt har mistet kontrollen over sig selv. Samtidig overvældes man af en voldsom angst for at dø og en stor angst for hvad der sker med én. Det varer som regel ganske kort tid, men fordi ubehaget er så stort og angsten så voldsom, er det ikke usædvanligt at man bliver kørt på hospitalet og får taget cardiogram, mm. Her får man at vide at der ikke er noget galt, men det mindsker ikke ens angst. Det kan endog ske indtil flere gange, hvis de angstanfald man får er voldsomme, og den psykiske angst er stor. Mange oplever at de får angstanfald flere gange om ugen,  nogle får kun angstanfald et par gange om måneden, men der er osse dem som får angst flere gange om dagen, og hvor angsten aldrig helt forlader kroppen.

Almindeligvis er man angst for at miste kontrollen, angst for at andre skal se at man har det skidt, man frygter at påkalde sig opmærksomhed, men man kan osse have en dødsangst eller en angst for at besvime. Disse psykiske symptomer ledsages ofte af et stærkt fysisk ubehag, kvalme, svimmelhed, åndedrætsbesvær, rysten, sveden, hjertebanken, fornemmelsen af at blive kvalt, hedeture m.m. Når man har et angstanfald er man fuldstændig overbevist om at man er døden nær. Det er en rystende oplevelse, der præger ens adfærd fremover.

Alle med angst eller panikangst, oplever angst for angsten (nogle kalder det forventningsangst). Dvs. angsten for at gøre noget, komme de steder, eller gøre de ting, der kan fremkalde angst eller angstanfald. Har man panikangst, bliver man fx angst for at komme de steder, hvor man fik de første angstanfald. Det kan være angst for at køre bil eller at handle ind i større supermarkeder. Man kan altså på denne måde pådrage sig symptomer der minder om agorafobi, angsten for større forsamlinger, butikker mm. Selve angsten for angsten fylder ofte betragteligt mere end selv angstanfaldene, simpelthen fordi den kan være mere eller mindre konstant. Man ved jo aldrig hvornår det næste anfald indtræffer. På den måde oplever mange at de går rundt i en konstant tilstand af angst. Èn af følgevirkningerne af ubehandlet panikangst kan være depression. Man mister troen og håbet på at man nogen sinde kan få det bedre, leve et normalt liv igen.

Tal fra psykiatrifonden peger på at en ubehandlet panikangst kun forsvinder af sig selv hos ti til tyve procent. Jo hurtigere man kommer i kompetent behandling, des bedre.

Behandling med tankefeltterapi:

Èn af de få behandlingsformer der effektivt kan gå ind og behandle en panikangst, er tankefeltterapi. Her vil man typisk opleve at selve angstanfaldene forvinder på ganske kort tid, ofte allerede efter den første behandling. Derudover kan man behandle direkte på angsten for angsten, den konstante angst for at få et anfald, der holder én i en evig spændingstilstand. På ganske få behandlinger, kan man således opleve at være fri for en angst, man måske har lidt af meget længe. Med tankefeltterapi er det heller ikke afgørende for et effektivt resultat, om man har haft angst i længere tid.  Se www.elisabethaarup.dk for mere info om behandling af panikangst.

Panikangst er  kendetegnet ved voldsomme og gentagne angstanfald, der opstår pludseligt og uden synlig årsag. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. Angsten udvikler sig i løbet af få minutter, varer som regel ganske kort tid, men er angstanfaldet voldsomt, kan det varer i flere timer. Mange er påvirket af et angstanfald i flere dage efter. Hos nogle kan angstanfaldene være så voldsomme, at de ender på skadestuen og får taget hjertescanninger, fordi de er bange for at fejle noget alvorligt. Typisk vil man efter de første angstanfald, udvikle en angst for angsten, altså angst for at får angstanfald. Dette kan være en mer eller mindre konstant spænding eller uro, der hos mange opleves som værre end selve angstanfaldende, fordi den er vedvarende. Mange med panikangst udvikler ofte angst for de steder, hvor de tidligere har fået et angstanfald, f.eks. på gaden eller i bussen. Man bliver bange for nye angstanfald, og det medfører, at man indskrænker ens  færden udenfor hjemmet og ofte isolerer sig. Panikangst er således nært beslægtet med angstlidelser som social angst, præstationsangst og agorafobi.

Årsagen til panikangst kan være mange. Dog er der tre gennemgående og hyppigt forekommende årsager:

• stress over en længerevarende periode
• grænseproblemer, man er dårlig til at sætte grænser og føler sig konstant under pres
• fortrængte og ubearbejdede følelser fra ens fortid

Rent lægeligt taler man traditionelt om to behandlingstyper, nemlig medicin og psykoterapi. Det viser sig dog, at tankefeltterapi er langt det mest effektive i behandling af panikangst. Henved ni ud af ti, dvs. halvfems procent, er angstfrie på et forløb på fem behandlinger eller derunder. For yderligere info om forskningsresultater se http://www.elisabethaarup.dk/ref-videnskabeligt.php.

anvender psykoterapi og tankefeltterapi ved behandling af:

Angst – Depression – Stress – Fobier – Traumer – PTSD – Chok – ADHD