Panikangst kommer typisk i anfald, og kommer som oftest meget pludseligt, uden forvarsel. Som regel opstår panikangst som følge af en længere periode med stress, en overbelastet psyke, eller hvis man er for dårlig til at sætte grænser og derfor konstant er under pres. Det kan osse være forårsaget af ubearbejdede og fortrængte følelsesmæssige blokeringer. Hos nogle kan det være svært at få øje på hvorfor de har fået angst.
Typiske symptomer ved et angstanfald, er voldsom hjertebanken, rysten, svedeture, smerter, kvalme og svimmelhed. Det kan føles som om man helt har mistet kontrollen over sig selv. Samtidig overvældes man af en voldsom angst for at dø og en stor angst for hvad der sker med én. Det varer som regel ganske kort tid, men fordi ubehaget er så stort og angsten så voldsom, er det ikke usædvanligt at man bliver kørt på hospitalet og får taget cardiogram, mm. Her får man at vide at der ikke er noget galt, men det mindsker ikke ens angst. Det kan endog ske indtil flere gange, hvis de angstanfald man får er voldsomme, og den psykiske angst er stor. Mange oplever at de får angstanfald flere gange om ugen, nogle får kun angstanfald et par gange om måneden, men der er osse dem som får angst flere gange om dagen, og hvor angsten aldrig helt forlader kroppen.
Almindeligvis er man angst for at miste kontrollen, angst for at andre skal se at man har det skidt, man frygter at påkalde sig opmærksomhed, men man kan osse have en dødsangst eller en angst for at besvime. Disse psykiske symptomer ledsages ofte af et stærkt fysisk ubehag, kvalme, svimmelhed, åndedrætsbesvær, rysten, sveden, hjertebanken, fornemmelsen af at blive kvalt, hedeture m.m. Når man har et angstanfald er man fuldstændig overbevist om at man er døden nær. Det er en rystende oplevelse, der præger ens adfærd fremover.
Alle med angst eller panikangst, oplever angst for angsten (nogle kalder det forventningsangst). Dvs. angsten for at gøre noget, komme de steder, eller gøre de ting, der kan fremkalde angst eller angstanfald. Har man panikangst, bliver man fx angst for at komme de steder, hvor man fik de første angstanfald. Det kan være angst for at køre bil eller at handle ind i større supermarkeder. Man kan altså på denne måde pådrage sig symptomer der minder om agorafobi, angsten for større forsamlinger, butikker mm. Selve angsten for angsten fylder ofte betragteligt mere end selv angstanfaldene, simpelthen fordi den kan være mere eller mindre konstant. Man ved jo aldrig hvornår det næste anfald indtræffer. På den måde oplever mange at de går rundt i en konstant tilstand af angst. Èn af følgevirkningerne af ubehandlet panikangst kan være depression. Man mister troen og håbet på at man nogen sinde kan få det bedre, leve et normalt liv igen.
Tal fra psykiatrifonden peger på at en ubehandlet panikangst kun forsvinder af sig selv hos ti til tyve procent. Jo hurtigere man kommer i kompetent behandling, des bedre.
Behandling med tankefeltterapi:
Èn af de få behandlingsformer der effektivt kan gå ind og behandle en panikangst, er tankefeltterapi. Her vil man typisk opleve at selve angstanfaldene forvinder på ganske kort tid, ofte allerede efter den første behandling. Derudover kan man behandle direkte på angsten for angsten, den konstante angst for at få et anfald, der holder én i en evig spændingstilstand. På ganske få behandlinger, kan man således opleve at være fri for en angst, man måske har lidt af meget længe. Med tankefeltterapi er det heller ikke afgørende for et effektivt resultat, om man har haft angst i længere tid. Se www.elisabethaarup.dk for mere info om behandling af panikangst.
Panikangst er kendetegnet ved voldsomme og gentagne angstanfald, der opstår pludseligt og uden synlig årsag. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. Angsten udvikler sig i løbet af få minutter, varer som regel ganske kort tid, men er angstanfaldet voldsomt, kan det varer i flere timer. Mange er påvirket af et angstanfald i flere dage efter. Hos nogle kan angstanfaldene være så voldsomme, at de ender på skadestuen og får taget hjertescanninger, fordi de er bange for at fejle noget alvorligt. Typisk vil man efter de første angstanfald, udvikle en angst for angsten, altså angst for at får angstanfald. Dette kan være en mer eller mindre konstant spænding eller uro, der hos mange opleves som værre end selve angstanfaldende, fordi den er vedvarende. Mange med panikangst udvikler ofte angst for de steder, hvor de tidligere har fået et angstanfald, f.eks. på gaden eller i bussen. Man bliver bange for nye angstanfald, og det medfører, at man indskrænker ens færden udenfor hjemmet og ofte isolerer sig. Panikangst er således nært beslægtet med angstlidelser som social angst, præstationsangst og agorafobi.
Årsagen til panikangst kan være mange. Dog er der tre gennemgående og hyppigt forekommende årsager:
- stress over en længerevarende periode
- grænseproblemer, man er dårlig til at sætte grænser og føler sig konstant under pres
- fortrængte og ubearbejdede følelser fra ens fortid
Rent lægeligt taler man traditionelt om to behandlingstyper, nemlig medicin og psykoterapi. Det viser sig dog, at tankefeltterapi er langt det mest effektive i behandling af panikangst. Henved ni ud af ti, dvs. halvfems procent, er angstfrie på et forløb på fem behandlinger eller derunder. For yderligere info om forskningsresultater se http://www.elisabethaarup.dk/ref-videnskabeligt.php.
<< Social angst –
Generaliseret angst >>