Flyskræk er angsten for at flyve. Ofte dækker flyskræk over flere forskellige angsttyper, som alle kan være en del af flyskrækken. Panikangst, dødsangst, højdeskræk, agorafobi, klaustrofobi, angsten for angsten, kan alle være en del af det ubehag man oplever, ved en forestående flyvetur. Man får koldsved og kvalme, hjertebanken, ondt i maven, kan ikke få vejret. Disse symptomer efterfølges gerne af katastrofetanker, angsten for at miste, angsten for at miset kontrollen, angsten for angsten. Mange med flyskræk, oplever at de får klaustrofobiske angstsymptomer, når de træder ind i et fly. Man ved, at man ikke kan komme ud, når dørene først bliver er lukkede og flyet ruller. Det fremkalder angst for de fleste med flyskræk, for man ved at man ikke kan komme væk fra angsten, når man føler behov for det. For andre er det ubehagelige at man ikke selv er i kontrol. Atter andre lider af højdeskræk.

For de fleste er det dog tomrummet mellem landjorden og flyvemaskinen, der er årsag til flyskrækken. Grunden til at vi stadig er angste er, at vi ikke længere selv kan styrer situationen, men må overlade kontrollen til piloten. Kører vi bil er det os selv, der sidder bag rattet og det giver os en følelse af, at vi kan kontrollere situationen, hvis det skulle blive farligt. Den kontrol har vi ikke, når vi sidder i en flyver. Har man haft dårlige oplevelser ved tidligere flyveture, vil den oplevelse meget ofte præge én, og man vil opleve angst ved tanken om nye flyrejser. Det er det man kalder angsten for angsten, og som ofte fylder mere end selve flyskrækken, fordi man kam have den i dage og uger op til en rejse.

Undersøgelser viser, at én ud af 10 danskere lider af flyskræk. Flyskræk er en af de mest udbredte fobier og forhindrer dagligt rigtig mange mennesker i at tage på forretnings- og ferierejser. Faktisk oplever 1 ud af 3 af alle flypassagerer ubehag og angst, når de skal ud at flyve. Mange er dog gode til at skjule det. Fakta er dog, at flyvning er et af sikreste transportmidler, der findes.  Turen op og ned ad trapperne i en etageejendom er ti gange farligere end en flyvetur, og bilkørsel er mindst 266 gange farligere end flyvning.

Så hvad gør man, hvis man lider af flyskræk? Der er efterhånden ikke nogen undskyldning for ikke at komme ud og opleve verden. Det tager ikke mange timer at flyve til andre lande eller kontinenter, der byder på fremmedartede kulturer, spændende mennesker og nye oplevelser. Men lider man af flyskræk, føler man sig afskåret fra alt dette, man føler sig ofte begrænset i livet og at man går glip af en hel masse. Derfor er det ikke bare i selve situationen, at mennesker med flyskræk mærker ubehag. Det er osse ved tanken om ferie og rejser, at man mærker angsten og dens begrænsninger.

Flyskræk udvikler sig typisk i begyndelsen af tyverne og trediverne. Det er her man får børn og stifter familie. Vi er ikke usårlige længere, men oplever at der er mennesker, der er afhængige af os. Og at vi kan miste. Vi er blevet mere modne og tænker derfor mere over konsekvenserne af vores handlinger.

Medierne kan også påvirke og forstærke flyskræk. Ofte blusser angstsymptomerne op, når man læser om en flyulykke, eller hører om en katastrofe i medierne. Pulsen stiger, man begynder at svede, og man kan blive angst for at få et angstanfald. Billederne sætter spor i éns bevidsthed, og man bliver opmærksom på at det ikke er ufarligt at flyve. Også selvom turen til lufthavnen i bil, statistisk set er meget farligere. Disse negative indtryk kan resultere i forskellige følelsesmæssige reaktioner, hvis man har flyskræk.

Der er forskellige ting man selv kan gøre hvis man lider af flyskræk. I første omgang hjælper det at acceptere éns angst. Det er lettere at håndterer angsten når man har erkendt den. Herefter kan det være en god idé, at delagtiggøre flypersonalet i din angst, så de kan være opmærksomme på din tilstand undervejs. Adspredelse i form af bøger, magasiner, musik m.m., og nogle gode åndedrætsøvelser, kan være med til at gøre rejsen lettere. Det fjerner fokus fra angsten, men fjerner ikke selve angsten.

Det gør til gengæld tankefeltterapi, som er en decideret behandlingsterapi. Her kan man gå ind og nulstille de impulser, der går til hjernen, og fortæller hjernen at der er fare på færde. Hjernen sender angsthormoner ud i kroppen, for den tror at vi er truede. De impulser der udløser negative, irrationelle følelser, kan man korrigere. Under sessionen kan man mærke at angsten bliver mindre, og på ganske kort tid, ofte få timer, vil man typisk være angstfri. Læs mere på  www.elisabethaarup.dk., hvor du osse kan finde tv-klip, casestories, aritkler mm, om tankefeltterapi og Elisabeth Aarup.

Er du træt af at være skrækslagen hver gang du skal flyve, eller vil du ikke længere lade din flyskræk afholde dig fra at opleve verden, så er der nogle forskellige ting du kan gøre for at minimere din angst. I første omgang kan du undersøge flyindustrien og kigge lidt på de statistikker, der er relevante for dig. Vidste du for eksempel, at du statistisk set skal rejse hver dag i 26.000 år, før du styrter ned med et fly? Det fortæller lidt om sikkerheden i branchen. Dernæst skal du prøve at acceptere din frygt. Det er lettere at håndtere frygten, når man har erkendt den. Start altid med at fortælle flypersonalet om din flyskræk, så de er opmærksomme på din tilstand under rejsen. Lider du af klaustrofobisk flyskræk kan en billet på businessclass gøre turen mere behagelig. Her får du større sæder, mere benplads og derved en følelse af at have mere luft omkring dig. Hvis du synes, at en billet på businessclass er for dyr, så bed om en plads ved midtergangen på economy, når du reserverer billet. Ved rejser i Europa foregår seating først ved check-in i lufthavnen, og så er det først her, at du skal gøre opmærksom på dit ønske. Prøv at slappe af, når du stiger ombord på flyet. Fokuser på din vejrtrækning. Træk vejret dybt ind og pust langsomt ud. Opdager du at du spænder i kroppen, så forsøg at løsne op igen. Medbring evt. en MP3 afspiller, en god bog eller nogle snacks, som afleder din opmærksomhed fra selve flyveturen.

Begrebet flyskræk er i virkeligheden en blanding af flere forskellige angsttyper. Den mest almindelige er angsten for at miste kontrollen over sine følelser, og at man derfor vil gå i panik, når man er i luften.

Mange gange er agorafobi også en faktor. Agorafobi er en alvorlig angstlidelse, som viser sig i form af omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder, eller rejse alene med tog, bus eller fly. Jo længere distancen er, desto større bliver angsten. Denne angsttype antyder, at det ikke er selve flyveturen, personen er bange for, men snarere det, som følger bagefter.

Selv om en stor amerikansk undersøgelse viser, at omkring en tredjedel af befolkningen er bange for at flyve i større eller mindre grad, så svarede kun 6 procent bekræftende på spørgsmålet, om de mener, at det er usikkert at flyve. Dette stemmer meget godt overens med, at den hyppist angivne grund til, at folk undgår at flyve er angsten og ikke selve flyveturen.

 Læs mere om flysikkerhed på www.airsafe.com.

Panikangst kommer typisk i anfald, og kommer som oftest meget pludseligt, uden forvarsel. Som regel opstår panikangst som følge af en længere periode med stress, en overbelastet psyke, eller hvis man er for dårlig til at sætte grænser og derfor konstant er under pres. Det kan osse være forårsaget af ubearbejdede og fortrængte følelsesmæssige blokeringer. Hos nogle kan det være svært at få øje på hvorfor de har fået angst.

Typiske symptomer ved et angstanfald, er voldsom hjertebanken, rysten, svedeture, smerter, kvalme og svimmelhed. Det kan føles som om man helt har mistet kontrollen over sig selv. Samtidig overvældes man af en voldsom angst for at dø og en stor angst for hvad der sker med én. Det varer som regel ganske kort tid, men fordi ubehaget er så stort og angsten så voldsom, er det ikke usædvanligt at man bliver kørt på hospitalet og får taget cardiogram, mm. Her får man at vide at der ikke er noget galt, men det mindsker ikke ens angst. Det kan endog ske indtil flere gange, hvis de angstanfald man får er voldsomme, og den psykiske angst er stor. Mange oplever at de får angstanfald flere gange om ugen,  nogle får kun angstanfald et par gange om måneden, men der er osse dem som får angst flere gange om dagen, og hvor angsten aldrig helt forlader kroppen.

Almindeligvis er man angst for at miste kontrollen, angst for at andre skal se at man har det skidt, man frygter at påkalde sig opmærksomhed, men man kan osse have en dødsangst eller en angst for at besvime. Disse psykiske symptomer ledsages ofte af et stærkt fysisk ubehag, kvalme, svimmelhed, åndedrætsbesvær, rysten, sveden, hjertebanken, fornemmelsen af at blive kvalt, hedeture m.m. Når man har et angstanfald er man fuldstændig overbevist om at man er døden nær. Det er en rystende oplevelse, der præger ens adfærd fremover.

Alle med angst eller panikangst, oplever angst for angsten (nogle kalder det forventningsangst). Dvs. angsten for at gøre noget, komme de steder, eller gøre de ting, der kan fremkalde angst eller angstanfald. Har man panikangst, bliver man fx angst for at komme de steder, hvor man fik de første angstanfald. Det kan være angst for at køre bil eller at handle ind i større supermarkeder. Man kan altså på denne måde pådrage sig symptomer der minder om agorafobi, angsten for større forsamlinger, butikker mm. Selve angsten for angsten fylder ofte betragteligt mere end selv angstanfaldene, simpelthen fordi den kan være mere eller mindre konstant. Man ved jo aldrig hvornår det næste anfald indtræffer. På den måde oplever mange at de går rundt i en konstant tilstand af angst. Èn af følgevirkningerne af ubehandlet panikangst kan være depression. Man mister troen og håbet på at man nogen sinde kan få det bedre, leve et normalt liv igen.

Tal fra psykiatrifonden peger på at en ubehandlet panikangst kun forsvinder af sig selv hos ti til tyve procent. Jo hurtigere man kommer i kompetent behandling, des bedre.

Behandling med tankefeltterapi:

Èn af de få behandlingsformer der effektivt kan gå ind og behandle en panikangst, er tankefeltterapi. Her vil man typisk opleve at selve angstanfaldene forvinder på ganske kort tid, ofte allerede efter den første behandling. Derudover kan man behandle direkte på angsten for angsten, den konstante angst for at få et anfald, der holder én i en evig spændingstilstand. På ganske få behandlinger, kan man således opleve at være fri for en angst, man måske har lidt af meget længe. Med tankefeltterapi er det heller ikke afgørende for et effektivt resultat, om man har haft angst i længere tid.  Se www.elisabethaarup.dk for mere info om behandling af panikangst.

Panikangst er  kendetegnet ved voldsomme og gentagne angstanfald, der opstår pludseligt og uden synlig årsag. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. Angsten udvikler sig i løbet af få minutter, varer som regel ganske kort tid, men er angstanfaldet voldsomt, kan det varer i flere timer. Mange er påvirket af et angstanfald i flere dage efter. Hos nogle kan angstanfaldene være så voldsomme, at de ender på skadestuen og får taget hjertescanninger, fordi de er bange for at fejle noget alvorligt. Typisk vil man efter de første angstanfald, udvikle en angst for angsten, altså angst for at får angstanfald. Dette kan være en mer eller mindre konstant spænding eller uro, der hos mange opleves som værre end selve angstanfaldende, fordi den er vedvarende. Mange med panikangst udvikler ofte angst for de steder, hvor de tidligere har fået et angstanfald, f.eks. på gaden eller i bussen. Man bliver bange for nye angstanfald, og det medfører, at man indskrænker ens  færden udenfor hjemmet og ofte isolerer sig. Panikangst er således nært beslægtet med angstlidelser som social angst, præstationsangst og agorafobi.

Årsagen til panikangst kan være mange. Dog er der tre gennemgående og hyppigt forekommende årsager:

• stress over en længerevarende periode
• grænseproblemer, man er dårlig til at sætte grænser og føler sig konstant under pres
• fortrængte og ubearbejdede følelser fra ens fortid

Rent lægeligt taler man traditionelt om to behandlingstyper, nemlig medicin og psykoterapi. Det viser sig dog, at tankefeltterapi er langt det mest effektive i behandling af panikangst. Henved ni ud af ti, dvs. halvfems procent, er angstfrie på et forløb på fem behandlinger eller derunder. For yderligere info om forskningsresultater se http://www.elisabethaarup.dk/ref-videnskabeligt.php.