Få der lider af diagnosen generaliseret angst, genkender deres symptomer som en angsttilstand.  De fleste får derfor heller aldrig stillet diagnosen. Tal fra Angstforeningen peger på at tre procent i den vestlige verden lider af generaliseret angst, der oftest starter mens man er helt ung. Halvdelen fortæller her, at de har haft det siden barndommen. Generaliseret angst ses oftest hos kvinder og man ser tit at det opstår i forbindelse med længerevarende stress, depressionstilstande, eller overmedicinering.

Mange oplever generaliseret angst som følge af panikangst. Generaliseret angst er derfor en diagnose der ofte forveksles med angst for angsten, fordi det er en kronisk angsttilstand, med uro i kroppen og angsttanker. Men generaliseret angst, opstår som oftest uden foregående angstanfald, og betegner en sammensat lidelse af angst, uro, spændinger i kroppen, bekymringer og frygt, ofte mindreværd og skam. Meget ofte er social angst en del af det at lide af generaliseret angst. Man føler ikke man slår til, sammenligner sig med andre, mærker angst og ubehag i sociale sammenhænge.

Men mange med generaliseret angst oplever det osse, som en tilstand, hvor man udover spændinger og uro i kroppen, er fuld af ængstelse og frygt. Man kan være angst for om éns familie eller venner bliver syge eller om der sker dem noget. Man kan være angst for om der sker noget man ikke kan overskue i løbet af dagen, og om man overhovedet kan komme igennem dagen. Ofte føler folk med generaliseret angst, at det er deres ansvar hvordan andre har det, og det er i seg selv med til at skabe angst (og er noget man har med sig fra barndommen). Derfor ser man ofte at angstramte bære rundt på en stor skyldfølelse, fordi man netop ikke formår at beskytte andre. Hertil lader man ofte sine grænser overskride i forgæves forsøg på ikke at såre. Dette leder til yderligere stress og angst. Som oftest, kommer disse psykologiske mønstre til udtryk gennem bekymringer. Man forsøget at ”løse” angsten i hovedet, regne den ud, analyserer sig ud af angsten og uroen. Finde ud af hvad man skal gøre for ikke at undgå at mærke angst. Dette er en typisk forsvarsmekanisme i forbindelse med mange generaliseret angst. De psykiske følelser af angst, udløser spændinger i kroppen, så derfor vil man med generaliseret angst, som oftest opleve både spændinger i nakke og skuldre, knuder i maven, uro og fysisk ubehag. Det er igen et forsøg på at kontrollerer angsten. Man spænder op i musklerne, for at forsøge at kontrollerer det ubehagelige. Dette kan sætte sig til kroniske smerter og spændingstilstande.

Angst kan godt gå i arv (det er ikke ensbetydende med at man ikke kan komme ud af sin angst!). Men hvis man har oplevet at ens mor eller far led af angst, eller overdreven bekymring, kan man godt”arve” den. Man lærer som barn at nogle situationer er ”farlige”, at ens forælder føler sig utryg i bestemte situationer, og så vil man osse nødvendigvis gøre det som barn. Følelsen af utryghed og angst, tager man således med sig ind i voksenlivet. Følelsen af grundlæggende utryghed kan derfor være så indgroet i ens psyke, at man faktisk aldrig har kendt til andet. Der kan så være perioder af ens dagligdag eller liv, hvor det bryder ud i decideret angst, det kan udvikle sig til bestemte angstlidelser, man kan opleve at man går rundt i en evig tilstand af ængstelse og stress og at man aldrig formår helt at slappe af. Denne adfærd kan være tillært, og noget man måske aldrig sætter spørgsmålstegn ved, fordi det er så ”naturligt” for én. Og så er det først i det øjeblik at bekymringen slår ud i angst, og bliver invaliderende, at man reagerer på det, søger behandling.

Overgangen mellem hvad der er ængstelse og hvad der er angst, er naturligvis meget elastisk og meget individuel, og her er det op til den enkelte selv at afgøre om uroen/angsten fylder så meget i ens liv at det er nødvendigt at søge behandling. Perioder med dårlig nattesøvn har vi alle af og til, det betyder ikke at vi lider af generaliseret angst, men går man rundt med en evig knude i maven, en generel utryghed, er det måske værd at undersøge nærmere. Mange flygter fra angsten og angstfornemmelser i starten, ved at slå det hen, tænke at det ikke er noget særligt. Man søger måske tilflugt i overdreven brug af fjernsyn, overspisning, computerspil, forskellige misbrug kan opstå, i forsøg på at dulme angst og uro.

Har man lidt af angst i en lang periode, kan tilstanden udvikle sig til angst, således at man har angst og depression samtidig. Det sker typisk fordi man bliver fortvivlet over at have det skidt, at man ikke kan se nogen udvej ud ag angsten, og måske har svært ved at tro, at man kan blive angstfri og leve et meningsfuldt liv.

Behandling med tankefeltterapi:

Tankefeltterapi er en yderst effektiv behandlingsteknik til behandling af generaliseret angst (og til depression). Det er det bla. fordi man her kan behandle direkte på alle de følelser, der er en del af angstlidelsen, uden at skulle gå i detaljer med hele éns historie. Man behøver altså ikke bruge kostbar tid på at finde årsager til det der har udløst angsten, men kan nøjes med at behandle på selve angsten, og de følelser angstlidelsen består af. Teknikken tillader at man arbejder meget mere målrettet, hvilket gør at den, som behandlingsmetode, bliver væsentlig mere effektiv. Derudover er en afgørende forskel mellem kognitiv terapi og tankefeltterapi, at man som klient, ikke selv skal gøre noget for at blive angstfri. Her spiller det heller ingen rolle hvilken diagnose man har (om det er angst eller depression, eller begge dele). Man går i stedet ind og afdækker hvilke følelser lidelsen består af, og så behandlere man på dem.

For uddybende information om behandling af angst, depression m.m. med tankefeltterapi, se www.elisabethaarup.dk.

Kilder: www.psykiatrifonden.dk, www.netdoktor.dk, www.angstlinien.dk, www.elisabethaarup.dk, www.angstforeningen.dk, samt  erfaringer fra egen praksis.

Om generaliseret angst:

Det er de færreste som lider af generaliseret angst, som er klar over at det de lider af, er en angsttilstand. Man mærker det typisk som søvnproblemer, og henvender sig til lægen, som ordineret sovemedicin mod uroen, som mærkes stærkest når man skal falde i søvn. Således får de fleste med generaliseret angst aldrig stillet nogen egentlig diagnose. Selve lidelsen kan dog gøres op i en række negative følelser. Typisk oplever angstramte at de har et lavt selvværd, føler anspændthed, konstant indre uro, bekymringer og frygt, tristhed,  tvivl om egen formåen, ofte ledsaget af skam og flovhed. Generaliseret angst, kommer også gerne til udtryk i sociale sammenhænge hvor man ikke føler man slår til. Generaliseret angst og social angst ligner hinanden i symptomer, og man kan lide af begge dele på en gang.

Tal fra psykiatrifonden  viser at ca. 350.000 mennesker i Danmark lider af angst. Herudover ser man at  ca 3% i den vestlige verdens befolkning, lider af generaliseret angst. Mennesker med generaliseret angst har oftest haft det siden de helt unge år, og mange beretter om, at de har haft det siden barndommen. Derfor sættes angstlidelsen ofte i forbindelse med en oplevet utryghed i de tidlige år, og ikke sjældent i forbindelse med traumer, tidlige svigt mm.

Umiddelbart vil man måske tænke at ’generaliseret angst’, er en angstlidelse, hvor man er angst hele tiden. På en måde er det også sandt, men dét man plages af, når man har generaliseret angst, er bekymringstanker og uro i kroppen. Mange med generaliseret angst er frygter, at de selv eller deres pårørende skal blive syge eller blive ramt af en ulykke. Man er overdrevet bekymret for, hvad der kan ske i dagens løb, og har  alle mulige negative fantasier om de mulige konsekvenser, af ens uformåen. Udover disse symptomer kan man være tilbøjelig til  koncentrationsbesvær, irritabilitet, besvær med at falde i søvn, uro og anspændthed.

Som nævnt ovenfor, er det meget almindeligt at have flere angstlidelser samtidig. Mange af de symptomer, man har i kroppen være fælles for angstlidelserne. Man kan fx lide af social angst, panikangst eller agorafobi samtidig med, at man lider af generaliseret angst. Ved socialfobi har man også mange bekymringstanker, lavt selvværd og en frygt for hvad andre tænker om én. Det der er karakteristisk ved socialfobi er, at angsten optræder  i samvær med andre mennesker. Mange oplever at de både har angstsymptomer og depressionssymptomer. Det kan være svært at   finde ud af hvad der kom først, og ofte kan det ene udløse det andet. Det er meget almindeligt at udvikle en depressiv tilstand som følge af angstlidelsen, fordi man bliver modløs over, at man ikke får det bedre og har så meget at kæmpe med.

Kognitiv terapi siges at hav en dokumenteret effekt på generaliseret angst over et langt forløb. Det viser sig dog, at tankefeltterapi, er langt mere effektiv i behandlingen af symptomerne for generaliseret angst, alene af den årsag , at man kan gå direkte ind og behandle på dem. Således kan man arbejde meget mere målrettet og direkte end man kan med andre behandlingsformer.

Ledsagesygdomme
Det er almindeligt at have flere angstlidelser samtidig. I så fald vil mange af de symptomer, man har i kroppen være fælles for angstlidelserne. Man kan fx lide af socialfobi, hypokondri (sygdomsangst), panikangst eller angst for transportmidler samtidig med, at man lider af generaliseret angst. Ved socialfobi har man også mange bekymringstanker. Det der er karakteristisk ved socialfobi er, at bekymringerne er koncentreret om, hvordan man taler og fremstår i samvær med andre mennesker.

Nogle udvikler et overforbrug af beroligende piller, alkohol eller hash for at finde ro. Dette kan i visse tilfælde føre ud i egentlig misbrug. Kronisk træthed og depression er hyppigt. Hvis der samtidig er smerter fx fra ryg eller led vil mange føle, at der må være noget fysisk galt med kroppen. Forhøjet blodtryk kan være et ledsagesymptom ved angstlidelsen.

Mange har både angstsymptomer og depressionssymptomer samtidig. Det kan gøre det svært at stille de rigtige diagnoser. Man skal spørge sig selv om, hvad der kom først: angstlidelsen eller depressionen? Det er meget almindeligt at udvikle en depressiv tilstand oveni i angstlidelsen, fordi man bliver modløs over, at man ikke får det bedre og har så meget at kæmpe med.

Behandling
Medicin mod depression kan hjælpe på generaliseret angst. Der vil ofte være lette bivirkninger i starten af behandlingen. Med hensyn til psykologisk behandling foreligger der undersøgelser, der viser, at kognitiv adfærdsterapi kan bedre tilstanden.

Kognitiv Adfærdsterapi
Forskning viser, at man kan skelne mellem to slags bekymring ved generaliseret angst:

Type 1: Bekymring over hændelser i omgivelser og over symptomer fra ens krop, f.eks svimmelhed
Type 2: Bekymring over at man bekymrer sig. Dette benævnes også “metakognition” – det er tanken om tanken

Det er vigtigt, hvordan man tænker om sig selv, og hvordan man håndterer problemer. Fx vil de fleste af os synes, at det at bekymre sig er en god strategi, så længe vi løser reelle problemer ved at udtænke en plan over, hvordan vi skal klare tingende.

Mange mennesker bekymrer sig, også unødvendigt, men oplever måske alligevel, at bekymringen er hjælpsom. ’Hvis jeg bekymrer mig – er jeg forberedt på det værste’ – kan være én anskuelse. Én anden kan være: ’Noget slemt vil ske, hvis jeg ikke bekymrer mig’. Man kan derfor møde mennesker der bruger en masse energi på at bekymre sig unødigt, men som ikke føler sig forpint af det, og ikke har egentlig uro i kroppen, fordi de ikke har negative tanker om, at det er dårligt at bekymre sig.

Dér hvor bekymring udløser svær angst, er hvor man har negative tanker om bekymringen og får tanker om, at det kan skade ens helbred at være så bekymret. Negative tanker er typisk: ”Hvis jeg ikke kontrollerer mine bekymringer, vil de kontrollere mig”; ”Jeg kan blive sindssyg af det”; ’Det er ikke normalt at være bekymret’. Den type tanker udløser stærk uro, og er det der giver angstsymptomer i kroppen.

Når man behandler generaliseret angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, vil man sammen med sin læge/psykolog afdække disse negative automatiske tankemønstre. Man vil afdække, hvad det er, der vedligeholder bekymringen samt blive trænet i at normalisere bekymringen.

Samtidig anvender man angstreducerende metoder såsom træning i rolig vejrtrækning. Ofte kan man i løbet af nogle minutter få følelsen af åndenød, svimmelhed, kvalme, uvirkelighed og dødheds-fornemmelse/prikken i arme og ben til at forsvinde. Disse symptomer skyldes, at man trækker vejret for hurtigt, når man er angst. En anden metode er at lære en bestemt afspændingsteknik for at mindske tendensen til at spænde automatisk i kroppen.

Social angst eller social fobi, er angsten for at være sammen med andre. Man ryster eller rødmer, er anspændt, ved ikke hvad man skal sige, er helt blank for samtaleemner. Ofte er der mindreværd knyttet til socialfobi, man føler ikke man slår til, man sammenligner sig med andre, og er flov over at have det som man har det. Samtidig frygter man at de andre kan se at man har angst, og frygter hvad de tænker om én. Man kan være angst for at eksponerer sig selv, at afsløre éns angst.

Typiske symptomer er angst for at ryste på stemmen eller på hænderne, angst for at rødme og svede, angst for at få det skidt (skulle kaste op, få et angstanfald). Man kan være angst for overhovedet at sige noget, for at komme til at stamme eller snuble over ordene, føle sig anspændt og stivnet i ansigtet af angst, og det kan være svært at holde øjenkontakt. Ofte føler den angste sig forkert, fordi man ikke formår at relaterer til andre mennesker og fordi man oplever sig omgivet af mennesker der synes velfungerende.Mange oplever at de får decideret panikangst, i sociale sammenhænge. Dvs at socialfobien i sig selv udløser et angstanfald, simpelthen fordi man er angst for at få et. Her taler man om angsten for angsten, dvs. den angst eller nervøsitet man føler for situationer hvor man skal være sammen med andre, situationer der ofte udløser angst. Middage eller fester man skal til, svigerforældre man skal møde, venners venner mm. Men det kan osse være det bare at skulle fungerer på en arbejdsplads, eller et studie, i en klasse med andre.  Nogle gange lægger socialfobien sig op af præstationsangsten, at man føler man skal præstere, ”være noget” sammen med andre, og almindeligt socialt samvær kan føles som en eksamen. Det er de samme følelser der går igen her, angsten for hvad de andre tænker om én, angsten for at dumme sig, sige noget forkert, angsten for at ”afsløre” at man er angst eller nervøs. Der ligger et overordentligt stort tab af værdighed, i éns selvopfattelse, når man har angst. Det er skamfuldt, man skammer sig over at have angst.  Man kan sige at den sociale angst påvirker alle aspekter af éns liv, for man er omgivet af mennesker uanset næsten hvor man færdes. Derfor opleves denne form for angst ofte særligt invaliderende. Osse fordi man spejler sig i andre, og gerne vil indgå i meningsfulde og danne nære relationer. Dette kan angsten forhindrer én i. Angsten forhindrer på denne måde osse én i at leve det liv man gerne vil. 

Behandling med tankefeltterapi:Socialfobi eller social angst, lader sig faktisk behandle meget effektivt med tankefeltterapi. Her gør man det at man ser på hvilke følelser, angstlidelsen består af. Det vil typisk være de samme følelser der går igen: angst for andres vurdering, angst for at de kan se at man har angst, angst for at komme til at ryste på stemmen, eller blive rød i hovedet, skam og flovhed, mindreværd, følelsen af at være forkert, lille, mfl. De følelser kan man enkeltvis gå ind og behandle på, og så vil man typisk far gang til gang at den samlede angst bliver mærkbart mindre, simpellthen fordi de følelser angsten består af, letter. Tal peger på at ni ud af ti, således er angstfrie på et forløb på fem behandlinger eller derunder – se videnskabeligt studie, www.elisabethaarup.dk

Om social angst:
Social angst er den hyppigst forekommende   angstlidelse af alle. Undersøgelser peger på, at ca. 7% af befolkningen lider af social angst. Ofte opstår ikke angstlidelsen allerede i 4 – 5 års alderen. Her udvikler børn evnen til at kunne gøre sig forestillinger om, hvad andre tænker. De fleste udvikler dog socialfobi i teenageårene, og der er næsten ligeså mange drenge som piger, der udvikler socialfobi.

Social angst er en følelse af anspændthed og ubehag der opstår i samværet med andre. Man føler sig utilstrækkelig og forkert og frygter, at de andre skal opdage, hvordan man har det. Man er bange for andres tanker om én og tror at andre vurderer og fordømmer én. Ofte ligger der et lavt selvværd og en følelse af forkerthed og skam, til grund for disse følelser.

Man oplever ved socialfobi, en angst for ikke at kunne kontrollerer éns reaktioner, så man kommer til at afslører sig selv.  Man kan fx opleve angst for at svede, angst for at rødme, angst for at skulle kaste op, angst for at ryste på hænderne m.m. Reaktionerne ved social angst er ofte ikke så intense, som de kropslige reaktioner ved panikangst. Her føles en pludselig og voldsom angst uden relation til noget bestemt i omgivelserne. Ved socialfobi er angsten, at andre skal tænke, at man er nervøs/svag/”forkert”, og at man vil blive afvist. Uroen og angsten kan optræde i flere dage før en social begivenhed. Her taler man om angsten for angsten, som er angsten for at får angst i bestemte situationer, angsten for ubehaget.

Socialfobi er en meget lidelsesfuld tilstand, fordi det påvirker alle fronter af éns liv. En nåleforbi kan man leve med, men ingen ønsker i udgangspunktet at være foruden kontakten til andre mennesker. Mange forsøger derfor i adskillige år at udholde angstfremkaldende sociale situationer. Man forsøger typisk at gennemføre et normalt liv med uddannelse og familie. Men da angsten ikke aftager, medfører det gerne, at mange efterhånden forsøger at indrette sig, så de så vidt muligt undgår de angstfremkaldende situationer. Mange med socialfobi har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Og for hver afbrudt uddannelse føler de sig mere og mere mislykkede. Studier/uddannelser kan på denne måde trække ud i årevis og lavt selvværd og depression udvikler sig.

Læger vil typisk anbefale kognitiv terapi eller medicin. Der er her tale om meget lange forløb, der typisk strækker sig over flere år. I modsætning hertil er TFT et absolut kvalificeret alternativ. Mange oplever sig angstfrie på ganske kort tid, også selvom man har været plaget af angst i mange år.