Social angst eller social fobi, er angsten for at være sammen med andre. Man ryster eller rødmer, er anspændt, ved ikke hvad man skal sige, er helt blank for samtaleemner. Ofte er der mindreværd knyttet til socialfobi, man føler ikke man slår til, man sammenligner sig med andre, og er flov over at have det som man har det. Samtidig frygter man at de andre kan se at man har angst, og frygter hvad de tænker om én. Man kan være angst for at eksponerer sig selv, at afsløre éns angst.

Typiske symptomer er angst for at ryste på stemmen eller på hænderne, angst for at rødme og svede, angst for at få det skidt (skulle kaste op, få et angstanfald). Man kan være angst for overhovedet at sige noget, for at komme til at stamme eller snuble over ordene, føle sig anspændt og stivnet i ansigtet af angst, og det kan være svært at holde øjenkontakt. Ofte føler den angste sig forkert, fordi man ikke formår at relaterer til andre mennesker og fordi man oplever sig omgivet af mennesker der synes velfungerende.Mange oplever at de får decideret panikangst, i sociale sammenhænge. Dvs at socialfobien i sig selv udløser et angstanfald, simpelthen fordi man er angst for at få et. Her taler man om angsten for angsten, dvs. den angst eller nervøsitet man føler for situationer hvor man skal være sammen med andre, situationer der ofte udløser angst. Middage eller fester man skal til, svigerforældre man skal møde, venners venner mm. Men det kan osse være det bare at skulle fungerer på en arbejdsplads, eller et studie, i en klasse med andre.  Nogle gange lægger socialfobien sig op af præstationsangsten, at man føler man skal præstere, ”være noget” sammen med andre, og almindeligt socialt samvær kan føles som en eksamen. Det er de samme følelser der går igen her, angsten for hvad de andre tænker om én, angsten for at dumme sig, sige noget forkert, angsten for at ”afsløre” at man er angst eller nervøs. Der ligger et overordentligt stort tab af værdighed, i éns selvopfattelse, når man har angst. Det er skamfuldt, man skammer sig over at have angst.  Man kan sige at den sociale angst påvirker alle aspekter af éns liv, for man er omgivet af mennesker uanset næsten hvor man færdes. Derfor opleves denne form for angst ofte særligt invaliderende. Osse fordi man spejler sig i andre, og gerne vil indgå i meningsfulde og danne nære relationer. Dette kan angsten forhindrer én i. Angsten forhindrer på denne måde osse én i at leve det liv man gerne vil. 

Behandling med tankefeltterapi:Socialfobi eller social angst, lader sig faktisk behandle meget effektivt med tankefeltterapi. Her gør man det at man ser på hvilke følelser, angstlidelsen består af. Det vil typisk være de samme følelser der går igen: angst for andres vurdering, angst for at de kan se at man har angst, angst for at komme til at ryste på stemmen, eller blive rød i hovedet, skam og flovhed, mindreværd, følelsen af at være forkert, lille, mfl. De følelser kan man enkeltvis gå ind og behandle på, og så vil man typisk far gang til gang at den samlede angst bliver mærkbart mindre, simpellthen fordi de følelser angsten består af, letter. Tal peger på at ni ud af ti, således er angstfrie på et forløb på fem behandlinger eller derunder – se videnskabeligt studie, www.elisabethaarup.dk

Om social angst:
Social angst er den hyppigst forekommende   angstlidelse af alle. Undersøgelser peger på, at ca. 7% af befolkningen lider af social angst. Ofte opstår ikke angstlidelsen allerede i 4 – 5 års alderen. Her udvikler børn evnen til at kunne gøre sig forestillinger om, hvad andre tænker. De fleste udvikler dog socialfobi i teenageårene, og der er næsten ligeså mange drenge som piger, der udvikler socialfobi.

Social angst er en følelse af anspændthed og ubehag der opstår i samværet med andre. Man føler sig utilstrækkelig og forkert og frygter, at de andre skal opdage, hvordan man har det. Man er bange for andres tanker om én og tror at andre vurderer og fordømmer én. Ofte ligger der et lavt selvværd og en følelse af forkerthed og skam, til grund for disse følelser.

Man oplever ved socialfobi, en angst for ikke at kunne kontrollerer éns reaktioner, så man kommer til at afslører sig selv.  Man kan fx opleve angst for at svede, angst for at rødme, angst for at skulle kaste op, angst for at ryste på hænderne m.m. Reaktionerne ved social angst er ofte ikke så intense, som de kropslige reaktioner ved panikangst. Her føles en pludselig og voldsom angst uden relation til noget bestemt i omgivelserne. Ved socialfobi er angsten, at andre skal tænke, at man er nervøs/svag/”forkert”, og at man vil blive afvist. Uroen og angsten kan optræde i flere dage før en social begivenhed. Her taler man om angsten for angsten, som er angsten for at får angst i bestemte situationer, angsten for ubehaget.

Socialfobi er en meget lidelsesfuld tilstand, fordi det påvirker alle fronter af éns liv. En nåleforbi kan man leve med, men ingen ønsker i udgangspunktet at være foruden kontakten til andre mennesker. Mange forsøger derfor i adskillige år at udholde angstfremkaldende sociale situationer. Man forsøger typisk at gennemføre et normalt liv med uddannelse og familie. Men da angsten ikke aftager, medfører det gerne, at mange efterhånden forsøger at indrette sig, så de så vidt muligt undgår de angstfremkaldende situationer. Mange med socialfobi har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Og for hver afbrudt uddannelse føler de sig mere og mere mislykkede. Studier/uddannelser kan på denne måde trække ud i årevis og lavt selvværd og depression udvikler sig.

Læger vil typisk anbefale kognitiv terapi eller medicin. Der er her tale om meget lange forløb, der typisk strækker sig over flere år. I modsætning hertil er TFT et absolut kvalificeret alternativ. Mange oplever sig angstfrie på ganske kort tid, også selvom man har været plaget af angst i mange år.

Agorafobi er angst for at færdes alene uden for hjemmet. Angstfremkaldende situationer er typisk: Menneskemængder, supermarkeder og offentlige i transportmidler. Man kan have tanker om fuldstændig at miste kontrollen, at eksponere sig, at besvime. Dette udløser en angst for selve angsten, og man reagerer ofte ved at undgå de steder og situationer der kunne udløse et angstanfald. Man kan fx opleve at det er svært at forlade hjemmet, svært at tage ud og handle ind, osv. Så man reagerer typisk ved at undgå angstprovokerende situationer, man kan isolerer sig mere og mere, og angsten for angsten vokser. Andre reaktioner og følgelidelser, kan være sygdomsangst og panikangst.

Nogle fagfolk mener, at uden behandling bliver agorafobien vedvarende, mens sværhedsgraden af angsten kan svinge og være helt fraværende i visse perioder. Man kan således opleve at være helt angstfri i perioder, ved helt at undgå at udsætte sig gør potentielle angstsituationer. Her kan det være en god idé at sætte spørgsmålstegn ved, om man i virkeligheden ubevidst lader angsten styrer ens liv, og i hvor høj grad det reducerer ens livskvalitet.

Mange bliver hjulpet gennem kognitiv terapi og psykoterapi. Her er der tale om lange forløb, hvor man bl.a. går ind og undersøger de tanker man har omkring angsten. Man får værktøjer til at håndterer angsten og angstanfaldene når de opstår, med det sigte at angsten herved bliver mindre. Andre metoder der indgår i kognitive terapiformer, er eksponeringsteknikker. Her er idéen, at jo mere man udsætter sig selv for angsten og de angstskabende situtioner, jo mere vender man sig til angsten, jo mere ufarlig bliver den.

Behandling  med tankefeltterapi:

Tankefeltterapi derimod, er én af de få behandlingsformer, hvor man  kan gå direkte ind og behandle på selve angstanfaldene og på angsten for angsten. Her sker der det, at de impulser der går til hjernen og får hjernen til at udløse ubehaget (både fysiske angstsymptomer, og den psykiske angst, tankerne omkring angsten), de bliver mindre og mindre og til sidst forsvinder. Det mærker man umiddelbart under behandlingen ved at angsten og ubehaget aftager og forsvinder.

For effektiv behandling af agorafobi se www.elisabethaarup.dk.

Signes beretning om angst og forløb med tankefeltterapi:

”Jeg  var 22, da jeg startede i angstbehandling hos Elisabeth. På det tidspunkt havde jeg haft angst hele livet, hele dynen, agorafobi, voldsom social angst, panikangst og angstanfald, og generaliseret angst. Kort sagt, angst hele tiden. Jeg skulle starte ny uddannelse igen, men denne gang indenfor noget jeg virkelig brændte for. Jeg var droppet ud af tre forskellige uddannelser indtil da, alt sammen pga. angsten. Jeg var oppe på mindst to store angstanfald om dagen, gik rundt med konstant angst for angsten, uro og anspændthed. Jeg var et vrag.

Jeg har altid haft angst, og mindes hvordan jeg som lille, altid var bange i skolen. Jeg græd altid i frikvarterene, turde ikke snakke med nogen, eller gå ud. Jeg sad henne i et hjørne og gemte mig bag et Anders And blad. Jeg har en grim misbrugshistorie, og er ikke i tvivl om at min angst stammer derfra. Min mor led osse af angst og angstanfald. Jeg ved ikke hvordan hun klarede sig igennem dagen og fik det hele til at hænge sammen. Hun fik vidst nok medicin, men jeg tror ikke det hjalp. Hun var i psykiatrisk behandling, men havde dagligt megen angst og store angstanfald. En dag faldt hun om og døde. Jeg ved ikke om det var pga. angsten. Måske kunne hendes hjerte bare ikke mere.

Men den her nye uddannelse ville jeg bare så gerne, og som tiden nærmede sig, blev jeg bare mere og mere nervøs og bange for om jeg nu kunne klare det. Herregud, jeg boede ude på landet, bare det at skulle toget frem og tilbage var voldsomt angstprovokerende for mig, og helt uoverskueligt. Agorafobi har jeg osse haft længe. Men så var det at jeg læste om Elisabeth i et eller andet blad, og så ringede jeg og fik en tid. Det var lidt vildt. Allerede efter førte behandling forsvandt min sociale angst. Jeg skulle starte på skole kort tid efter, og var meget spændt, men jeg fik ingen angst. Jeg tror, at socialfobien forsvandt efter den første behandling. Jeg fik heller ingen panikangst. Jeg fik efterfølgende fire behandlinger hos Elisabeth, og min angst og angstanfald, forsvandt fuldstændig.”

På Angstforeningens hjemmeside kan man læse at 6% i løbet af livet rammes af agorafobi. Iflg en stor amerikansk undersøgelse er angstlidelsen hyppigst hos kvinder, og starter i en tidlig voksenalder.

Agorafobi er angsten for store menneskemængder, typisk overfyldte gågader eller indkøbscentre, biografer, og offentlige transportmidler. Angsten handler om at man er bange for at falde om, bange for at miste kontrollen, mens en masse mennesker ser det. Ens hjem opleves som trygt og sikkert, og derfor typisk angstfrit. Hvor stærke angstanfaldene er, er varierende, men angstlidelsen i sig selv, kan være meget invaliderende. Man oplever sig ofte bundet til hjemmet og afhængig af at andre kan ledsage én ud af hjemmet. Typisk reagerer man ved at isolerer sig mere og mere, af angst for angsten (som er en konstant spændingstilstand, der er generel for alle angstlidelser). Man oplever således ofte, en konstant indre uro, en frygt for det næste angstanfald.

Panikanfald eller sygdomsangst kan være medvirkende til agorafobi. Depression og misbrug kan opstå i forløbet. Der kan også være tvangssymptomer tilstede. Hvis man ikke kan passe sine studier, sit arbejde, venner og familie, kan angsten blive særdeles invaliderende.

Man kan opleve sig angstfri, hvis man undgår angstfremkaldende situationer. Derfor er angsten  ikke forsvundet, men styrer stadig ubevidst ens liv. Det er vigtigt at huske at angst
 i sig selv er ikke farligt. Ofte er angst blot en ubehagelig følelse, der ledsages af en række ubehagelige symptomer, man kan mærke i sin krop. Andre kan sjældent se på en, at man har angst, og angsten går over igen. Noget, der kunne være med til at hjælpe én, ville være hvis man turde mærke éns angst, som et ubehag i kroppen, og sige til sig selv: ”Nu mærker jeg angst, jeg kender den, jeg har prøvet det mange gange før, og det går altid over. Angsten er ikke farlig, jeg skal bare lade den passere, om lidt er det overstået”.