Social angst
Social angst eller social fobi, er angsten for at være sammen med andre. Man ryster eller rødmer, er anspændt, ved ikke hvad man skal sige, er helt blank for samtaleemner. Ofte er der mindreværd knyttet til socialfobi, man føler ikke man slår til, man sammenligner sig med andre, og er flov over at have det som man har det. Samtidig frygter man at de andre kan se at man har angst, og frygter hvad de tænker om én. Man kan være angst for at eksponerer sig selv, at afsløre éns angst.
Typiske symptomer er angst for at ryste på stemmen eller på hænderne, angst for at rødme og svede, angst for at få det skidt (skulle kaste op, få et angstanfald). Man kan være angst for overhovedet at sige noget, for at komme til at stamme eller snuble over ordene, føle sig anspændt og stivnet i ansigtet af angst, og det kan være svært at holde øjenkontakt. Ofte føler den angste sig forkert, fordi man ikke formår at relaterer til andre mennesker og fordi man oplever sig omgivet af mennesker der synes velfungerende.Mange oplever at de får decideret panikangst, i sociale sammenhænge. Dvs at socialfobien i sig selv udløser et angstanfald, simpelthen fordi man er angst for at få et. Her taler man om angsten for angsten, dvs. den angst eller nervøsitet man føler for situationer hvor man skal være sammen med andre, situationer der ofte udløser angst. Middage eller fester man skal til, svigerforældre man skal møde, venners venner mm. Men det kan osse være det bare at skulle fungerer på en arbejdsplads, eller et studie, i en klasse med andre. Nogle gange lægger socialfobien sig op af præstationsangsten, at man føler man skal præstere, ”være noget” sammen med andre, og almindeligt socialt samvær kan føles som en eksamen. Det er de samme følelser der går igen her, angsten for hvad de andre tænker om én, angsten for at dumme sig, sige noget forkert, angsten for at ”afsløre” at man er angst eller nervøs. Der ligger et overordentligt stort tab af værdighed, i éns selvopfattelse, når man har angst. Det er skamfuldt, man skammer sig over at have angst. Man kan sige at den sociale angst påvirker alle aspekter af éns liv, for man er omgivet af mennesker uanset næsten hvor man færdes. Derfor opleves denne form for angst ofte særligt invaliderende. Osse fordi man spejler sig i andre, og gerne vil indgå i meningsfulde og danne nære relationer. Dette kan angsten forhindrer én i. Angsten forhindrer på denne måde osse én i at leve det liv man gerne vil.
Behandling med tankefeltterapi:Socialfobi eller social angst, lader sig faktisk behandle meget effektivt med tankefeltterapi. Her gør man det at man ser på hvilke følelser, angstlidelsen består af. Det vil typisk være de samme følelser der går igen: angst for andres vurdering, angst for at de kan se at man har angst, angst for at komme til at ryste på stemmen, eller blive rød i hovedet, skam og flovhed, mindreværd, følelsen af at være forkert, lille, mfl. De følelser kan man enkeltvis gå ind og behandle på, og så vil man typisk far gang til gang at den samlede angst bliver mærkbart mindre, simpellthen fordi de følelser angsten består af, letter. Tal peger på at ni ud af ti, således er angstfrie på et forløb på fem behandlinger eller derunder – se videnskabeligt studie, www.elisabethaarup.dk
Om social angst:
Social angst er den hyppigst forekommende angstlidelse af alle. Undersøgelser peger på, at ca. 7% af befolkningen lider af social angst. Ofte opstår ikke angstlidelsen allerede i 4 – 5 års alderen. Her udvikler børn evnen til at kunne gøre sig forestillinger om, hvad andre tænker. De fleste udvikler dog socialfobi i teenageårene, og der er næsten ligeså mange drenge som piger, der udvikler socialfobi.Social angst er en følelse af anspændthed og ubehag der opstår i samværet med andre. Man føler sig utilstrækkelig og forkert og frygter, at de andre skal opdage, hvordan man har det. Man er bange for andres tanker om én og tror at andre vurderer og fordømmer én. Ofte ligger der et lavt selvværd og en følelse af forkerthed og skam, til grund for disse følelser.
Man oplever ved socialfobi, en angst for ikke at kunne kontrollerer éns reaktioner, så man kommer til at afslører sig selv. Man kan fx opleve angst for at svede, angst for at rødme, angst for at skulle kaste op, angst for at ryste på hænderne m.m. Reaktionerne ved social angst er ofte ikke så intense, som de kropslige reaktioner ved panikangst. Her føles en pludselig og voldsom angst uden relation til noget bestemt i omgivelserne. Ved socialfobi er angsten, at andre skal tænke, at man er nervøs/svag/”forkert”, og at man vil blive afvist. Uroen og angsten kan optræde i flere dage før en social begivenhed. Her taler man om angsten for angsten, som er angsten for at får angst i bestemte situationer, angsten for ubehaget.
Socialfobi er en meget lidelsesfuld tilstand, fordi det påvirker alle fronter af éns liv. En nåleforbi kan man leve med, men ingen ønsker i udgangspunktet at være foruden kontakten til andre mennesker. Mange forsøger derfor i adskillige år at udholde angstfremkaldende sociale situationer. Man forsøger typisk at gennemføre et normalt liv med uddannelse og familie. Men da angsten ikke aftager, medfører det gerne, at mange efterhånden forsøger at indrette sig, så de så vidt muligt undgår de angstfremkaldende situationer. Mange med socialfobi har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Og for hver afbrudt uddannelse føler de sig mere og mere mislykkede. Studier/uddannelser kan på denne måde trække ud i årevis og lavt selvværd og depression udvikler sig.
Læger vil typisk anbefale kognitiv terapi eller medicin. Der er her tale om meget lange forløb, der typisk strækker sig over flere år. I modsætning hertil er TFT et absolut kvalificeret alternativ. Mange oplever sig angstfrie på ganske kort tid, også selvom man har været plaget af angst i mange år.
<< Agorafobi – Panikangst >>